






Nordborgvej 50, Svenstrup, 6430 Nordborg
Bo, drive virksomhed eller dyrke den store hobby? Mulighederne er mange
Her er muligheden for både at bo, skabe en forretning og få plads til de projekter, der kræver lidt mere plads. På Nordborgvej i Svenstrup udbydes nu en sjælden kombination af bolig og et stort erhvervsareal med hele 375 m² erhverv samt yderligere 50 m² erhverv/lager.
Den charmerende murermestervilla fra 1910 på 106 m² samt ca. 40 m² kælder giver en hyggelig og klassisk bolig med masser af sjæl. Her får du en hjemlig base med en stor have, samtidig med at du på samme adresse har særdeles gode muligheder for at etablere virksomhed eller et større hobbyprojekt.
Huset er indrettet med entré, køkken, stor stue, 3 værelser bad og en bagindgang med trappe op til den uudnyttede tagetage.
De mange erhvervskvadratmeter giver plads til både den etablerede virksomhed, iværksætteren, der har brug for albuerum eller dig, der ikke nødvendigvis skal drive virksomhed, men som drømmer om plads til hobbyen. Måske har du brug for et stort værksted til biler, maskiner eller kreative projekter? Måske ønsker du blot muligheden for at have både bolig, hobby og opbevaring samlet ét sted.
Her får du blandt andet:
106 m² bolig samt ca. 40 m² kælder,
375 m² erhvervsareal
50 m² lager
Stor fleksibilitet i anvendelsen
Mulighed for at kombinere bolig og erhverv
Attraktiv mulighed for den pladskrævende hobby
Her er kort sagt tale om en ejendom for dig, der tænker lidt større end normalt. En ejendom, hvor bolig, erhverv, hobby og muligheder kan gå hånd i hånd og hvor de mange kvadratmeter giver plads til at skabe netop den løsning, du har brug for.



