Midt på attraktive Perlegade udbydes denne spændende investeringsejendom med både erhverv og privat bolig under samme tag. Ejendommen byder på en central placering på gågaden i hjertet af Sønderborg og rummer mange muligheder for den rette køber.
Ejendommen består af et erhvervsareal på 121 m², et boligareal på 99 m² samt et samlet etageareal på 220 m². Bebyggelsen udgør 127 m².
I stueplan mødes du af den nuværende grillbar med gode facadevinduer ud mod gågaden og et indbydende serveringsområde. Grillbarens stueetage er indrettet med fliser på gulvet, store vinduespartier mod gågaden samt sorte fliser på væggene, som giver lokalet et moderne og råt udtryk. I restauranten på 1. sal findes desuden en original detalje i form af et smukt blyindfattet vindue med motiv, som tilfører charme og personlighed til ejendommen.
Fra serveringsområdet er der adgang til det fuldt udstyrede professionelle køkken med inventar til restaurantdrift, lagerfaciliteter samt et praktisk kølerum placeret bagerst i ejendommen. Til restauranten hører desuden 2 kundetoiletter. En trappe fører videre op til 1. sal, hvor restaurantens øvrige serveringslokaler er indrettet og giver ekstra plads til gæsterne.
Fra 1. salen er der adgang til toilet samt til den private del af ejendommen, hvor et bryggers og et værelse er placeret. Den primære adgang til boligen sker fra bagsiden af huset, hvor du træder direkte ind i et hyggeligt og lyst stue- og køkkenmiljø med lyse gulvfliser og en hjemlig atmosfære. Herfra fortsætter boligen til et badeværelse med badekar og smukke grønne stenfliser, som tilfører rummet karakter og personlighed.
Fra stuen er der trappeopgang til endnu et soveværelse på øverste plan, hvor der er laminatgulve samt god skabsplads.
Ejendommen henvender sig oplagt til køberen, der ønsker at kombinere bolig og erhverv på en attraktiv adresse med masser af liv og synlighed. Her får du en sjælden mulighed for at drive virksomhed midt i byen og samtidig have privatboligen lige ved hånden.