






Skrænten 34-36, 6200 Aabenraa
Investeringsejendom med central beliggenhed med et afkast på 8,47%
På Skrænten 34-36 i Aabenraa udbydes en velholdt og præsentabel investeringsejendom med en attraktiv placering lige bag byens gågade. Ejendommen rummer i alt 504 m² erhvervsareal, fordelt på kontorlokaler og to butikslokaler, og tilbyder en interessant kombination af eksisterende lejeindtægter, nye udlejningsmuligheder og et anslået afkast på 8,47 %.
Attraktiv beliggenhed med god synlighed og tilgængelighed.
Ejendommen ligger særdeles centralt i Aabenraa, i første række bag gågaden og med kort afstand til byens butikker, caféer og øvrige handelsliv.
En passage langs ejendommen forbinder gågaden med det nærliggende parkeringshus og handelsområdet omkring blandt andet Føtex, jysk mm og skaber en naturlig forbindelse mellem parkeringsfaciliteterne og bymidten.
504 m² erhvervsareal med fleksible anvendelsesmuligheder
Ejendommens samlede erhvervsareal på 504 m² er fordelt på 336 m² kontorareal på 1. og 2. sal samt to butikslokaler i stueplan på hver 84 m².
Kontorarealerne har været udlejet til samme lejer siden 2011 og udgør dermed en veletableret del af ejendommens udlejningsgrundlag.
De to butikslokaler i stueplan står ledige og klar til nye lejere. Det åbner muligheder for at tiltrække nye erhvervsdrivende, der ønsker en central placering med god tilgængelighed og nærhed til Aabenraas handelsliv. Lokalerne kan eksempelvis være interessante til butik, klinik, showroom eller anden serviceorienteret virksomhed, afhængigt af gældende anvendelsesbestemmelser.
En investering med eksisterende lejeindtægter og udviklingspotentiale
Derudover er der parkeringspladser langs ejendommens facade, hvilket sikrer gode adgangsforhold for både lejere, medarbejdere og kunder.
Med en central beliggenhed, fleksible erhvervsarealer og et anslået afkast på 8,47 % er ejendommen en interessant mulighed for investoren.



