Velbeliggende villa med kun 1,8 km til Sønderborgs gågade og i gåafstand til indkøb, skole og fritidsaktiviteter.
Ejendommen er opført i 2 etager + kælder. Stueplan med entre, køkken med udgang ud til terrasse og i åben forbindelse til en hyggelig spisestue, fra spisestuen er der åbent ind til daglig stuen, i stuerne er der trægulv, lyse vægge og store vinduer. fra entreen er der adgang til et mindre badeværelse og en trappe til førstesal.
1. sal er indrettet med en fordelingsgang og tre gode værelser, her er lyst og venligt.
Underetagen er udnyttet til bolig og indeholder et mindre bryggers hvor fra der er adgang til et stort walk in closet, fra bryggerset er der indgang til en fordelingsgang hvor der er trappe til stueplan og dør til et mindre opbevaringsrum samt et stort soveværelse, fra soveværelset er der adgang til et stort badeværelse. Underetagen er ikke registreret som bolig.
Foran ejendommen er der et stort flisebelagt parkeringsareal og en carport, bagved ejendommen er der en velanlagt have som er nem at passe og to gode terrasser hvoraf den ene er overdækket og skabt til hygge, denne ligger i forbindelse til et hyggeligt udhus som pt. benyttes til teenager rum.