Hyggelig villa velplaceret i Sønderborg med kun 2 km til rådhustorvet, under 1 km til sønderskoven og 2 km til stranden. Villaen er pudset og fremstår fin med gule facader og rødt tegltag. Du træder ind i entreen der fremstår lys og hyggelig med lyst flisegulv og fyrretræstrappe til første sal. Under trappen finder du døren til kælderen. Fra entreen er der adgang til det ældre fine køkken der har to vinduer til haven og evt. mulighed for at etablere flere elementer eller en mindre spisekrog. Fra køkkenet er der dør til spisestue og stue som har åben forbindelse. Begge rum har lakeret fyrretræsgulve og hvidtede trælofter. Vinduerne sørger for godt med lys, og gulvet giver rummende en varm hygge. Fra stuen er der endvidere dør til entreen. Den fine fyrretræstrappe til første sal har fint åbent gelænder og ender ud i en repos og lille gang. Første sal indeholder badeværelse med kar, to gode værelser, samt et mindre kontor. Alle rum undtagen badeværelset der har fliser, har det samme fyrretræsgulv som i stuen. I kælderen er der fire disponible rum, hvoraf et bruges som vaskerum. Der er desuden en udvendig kældertrappe og derfor mulighed for at bruge kælderen som daglig bagindgang. Foran huset er der en mindre forhave, der fortsætter langs husets østlige side om til baghaven. Indkørslen er belagt med fliser og har parkering lige ved hoved og kælderdøren. Baghaven er omkranset af hæk og fint beplantet med træer, og der findes et mindre haveskur.