Gå en online tur i boligen her
Med denne unikke beliggenhed op ad Blommeskobbel, omringet af natur og med kort afstand til vand, finder du denne herlighed af en ejendom fra 1929. Grunden ligger formidabelt og afgrænses af en bæk til skoven. Huset er med tiden blevet renoveret, og udstår som et smukt og velholdt hus, som er lige til at flytte ind. Huset er delt op med et hovedhus og et gæstehus.
Velkommen til.
Ankomsten til huset er helt formidabelt. Man bliver her mødt af en grussti hvor man i den ene side kan nyde synet af en sø, en utrolig smuk græsplæne og en masse træer og natur. Huset fremstår flot og charmerende med hvid pudsede vægge, mørke trævinduer og stråtag.
Indgangen til hovedhuset er ved husets terrasse, og inden døre åbenbarer sig et hav a charmerende detaljer. Huset er renoveret i en stil som passer til husets oprindelse. Der er etableret et hvidt åbent køkken med spiseplads, en træbordplade, med samme farve som husets vinduer, og mørke trægulve som bryder de hvide linjer. I midten af rummet står en flot sort brændeovn som giver en hyggelig atmosphere, man bare gerne vil være i. I forlængelse af køkkenet er husets badeværelse, bryggers og soveværelse.
På første sal befinder husets unikke stue sig. En hyggelig krog, hvor lyset falder ind fra vinduespartiet i hele endegavlen, hvilket skaber en følelse af at sidde i skoven. I rummet brydes linjerne af en sort brændeovn, og her nydes mange hyggelige timer sammen med familien. Første sal er et stort rum, med loft til kip og synlige bjælker. I dag bliver rummet benyttet som stue og kontor, og man har udgang til en altan.
Ejendommen byder også på et smukt gæstehus, med et stort køkkenalrum, hvor man kan nyde gnisterne i brændeovnen fra sofaen eller spisepladsen. Huset har 2 fine soveværelser og et badeværelse med plads til vaskemaskine og tørretumbler.
I hovedhuset er der gulvvarme, og der er drænet for radon. Der er i begge huse etableret en centralstøvsuger.
Alt i alt finder man en ejendom som er gennemført i charmerende stil, hele vejen rundt.