Stavensbølgade 108, 6440 Augustenborg

Velbeliggende villa i Augustenborg for enden af lukket vej

Gå en online tur i boligen her


I Augustenborg finder du denne skønne villa, med en dejlig beliggenhed for enden af en lukket vej.
Her kan man nyde fredfyldte aftener på terrassen, med udsigt ud over skov og natur. Huset 100m2 er velindrettet med 2 fine værelser, et badeværelse, køkken med spiseplads, stue, og bryggers. Huset fremstår med flotte trælofter, og har samme fliser i køkken, bad og bryggers. Resten af husets gulve er egeparket gulve.

Velkommen til!

Ved ankomst til huset, bliver man mødt af en fin stenbelagt indkørsel, som fører op til en carport med skur og rødt tegltag. Huset står flot og velholdt, med gule mursten, hvide vinduer og samme rødt tegltag som på carporten.

Du bliver, ved indgang til huset, mødt af en fin lille gang, som fører en ind til husets badeværelse og bryggerset hvor der er god plads til vaskemaskine og tørretumbler, samt husets soveværelse og stuen.
Fra bryggerset er der adgang til husets køkken, hvilket er en rigtig smart detalje, så det gør det nemmere at komme ind med indkøbsvarer.

Køkkenet er et fint lyst vinkel køkken, med klinkegulv. Her er god skabsplads, samt bordplads. Der er på den ene side af køkkenet bygget en halvmur op, med kogeplade og skuffer. På den anden side af halvmuren finder man husets spiseplads, med udgang til terrassen.

Fra spisepladsen bliver man ført videre ind i en vinkelstue, hvor man kan nyde udsigten ud til haven fra sofaen. Her er et dejligt stort vinduesparti, som giver god lys til stuen, og med udgang til terrassen. Fra stuen er der adgang til husets andet værelse.

Haven er dejlig nem og enkel, med græs og terrasse.

Alt i alt er det et super dejligt og hyggeligt hus, som er lige til at flytte ind i.












Hvor meget kan du købe bolig for?

Prøv vores beregner

Find det boliglån der passer dig bedst

Prøv vores låneberegner

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.