Idylisk beliggende ejendom med egen sø og ud til åbne marker, lige udenfor Tandslet. Velegnet til hestehold, ejendommen er bestående af et hovedhus på 171m2, stald på 276m2, værksted/lokale på 126m2, her af er ca. 50m2 udnyttet til klinik og en garage på 41 m2, med indbygget fyrrum. Ved ankomst til huset bliver man mødt af en grusbelagt indkørsel, som deler grunden op, med hovedhuset på den ene side, og stald/værksted på den anden side.
Velkommen til!
Hovedhuset fremstår flot, med hvid pudsede mure, hvide vinduer og rødt eternittag. Huset er indrettet med 3 værelser, hvor man i det ene værelse finder et tilstødende walk in. Desuden er her 2 stuer, hvoraf den ene stue i dag bliver brugt som spisestue, et køkken med udgang til terrassen og med spiseplads, en entré ved børneværelserne og stort bryggers i den anden ende af huset, hvor der er plads til vaskemaskine og tørretumbler. Hovedhuset er løbende blevet renoveret og fremstår utrolig flot og velholdt. I 2020 blev der anlagt ny haven og man fik anlagt en ny terrasse, med udsigt over haven og til egen sø.
Til ejendommen følger en stald på 276 m2 med. Stalden er indrettet med 10 hestebokse, saddelrum og toilet, samt en lade som pt. benyttes til løsdriftsstald. På siden af stalden har der før været en ridebane som let ville kunne reetableres. Værkstedet på 126m2 er isoleret heraf er ca. 50m2 ombygget til massage terapi lokale med gulvarme, badeværelse og entree, der er mulighed for B&B i disse lokaler.
Endvider er der en garage på 41 m2, med indbygget fyrrum, hvor fyret er fra 2018.
Hele ejendommen er velholdt og løbende renoveret.
Tandslet, som er en landsby på Sydals, byder på et velfungerende lokalsamfund, hvor det sociale fællesskab er i højsædet. Byen har pasningstilbud, Tandslet Friskole (0-9 klasse), købmand, busforbindelse og forskellige fritidsaktiviteter. Derudover er der kort afstand til både Høruphav, samt Mommark med natur og vand, og omkring 15 minutters kørsel til Sønderborg.